Hos minispejderne i 1. Vejle Gruppe er fokus særligt kammeratskab, medbestemmelse og ”klar dig selv”. Spejderne skal opleve, at der er mange ting, de selv kan klare eller kan klare, når de hjælpes ad, fremfor at det er de voksne, der gør tingene for dem.
Minispejdere er fulde af nysgerrighed og gåpåmod, og programmet til et mini-møde skal være sjovt, spændende og aktiverende.
Et typisk møde med minierne indeholder som regel følgende dele:
- Fælles opstart: Vi starter altid sammen med de andre spejdere (mikroerne, juniorerne og troppen) i en rundkreds og råber vores råb. Det giver fællesskab, og både hoved og krop bliver tunet ind på, at nu er vi til spejder.
- Patruljer og ’børn leder børn’: Vi melder klar i vores patruljer og skiftes til at være patruljeleder og assistent. Det træner både følelse af og handling i forhold til at tage ansvar for sig selv og andre.
- Forløbsaktivitet: vi laver forskellige forløb i løbet af året. Det kan være alt fra ”Robin Hood-forløb”, mørke-forløb, ’klar dig selv’ eller et forløb, hvor vi skal lære en bestemt færdighed, eks. at bruge en dolk eller en sav. Fælles for alle forløb er, at de fungerer som fundament i miniernes videre spejderliv og klæder dem på til at håndtere forskellige situationer i deres spejderliv og almindelige dagligdag. Når et forløb afsluttes får man som oftest et mærke til uniformen.
- Leg: Vi leger både vilde lege og rolige lege. Vi leger lege med og uden formål, vi leger som afbræk, vi leger for at styrke fællesskab blandt børn og voksne, vi leger for at træne fantasi og fysik. Vigtigst er måske, at vi leger, fordi det er sjovt.
- Afslutningsritual: Vi slutter af i en rundkreds, hvor vi synger vores sang og skiftes til at sende håndtryk. Vi holder meget af vores ritualer, fordi de er med til at skabe nærvær og samhørighed mellem os.
Learning by doing
Et af de pædagogiske principper vi bruger i Det Danske Spejderkorps, er ’Learning by doing’. Vi lærer ved at gøre og reflektere, og gøre igen, og aller helst skal vi gerne lave nogle fejl, for det er lige netop her vi lærer noget om, hvordan det fungerer, når man skal lære noget nyt. Vi kan godt fortælle om eller vise hvordan man lægger en forbinding på et sår, men spejderne skal også gøre det, have gazebindet i hånden, og binde det på en kammerat, lave fejl, tænke over hvordan det kan være i stedet, og så lægge forbindingen én gang til.