Så er der ‘Spejderdøgn’
- onsdag d. 13. maj med overnatning til d. 14. maj
Kære spejdere,
Traditionen tro holder vi “Spejderdøgn” onsdag d. 13. maj, hvor vi overnatter ved hytten og nyder, at vi har fri torsdag, hvor det er Kristi Himmelfart. Det er god træning til sommerlejren :-)
Vi starter onsdag til almindelig spejdermødetid kl. 17:30, hvorefter vi etablerer vores lejr og forvandler spejdergrunden til vores hjem for de næste cirka 20 timer. Vi skal lave mad på bål og spise sammen, slå telte op og hygge om lejrbålet. Torsdag spiser vi morgenmad og pakker soveposer og telte sammen. Derefter vil der være forskellige aktiviteter.
Juniorerne deltager i alt dette indtil torsdag morgen kl. 6.00, hvor de skal på alene i Vildmarken. Det får de særskilt information om i et andet brev.
Spejderdøgnet slutter for alle andre torsdag kl. 14.00.
Pris og tilmelding (frist 10. maj):
Arrangementet koster 50 kr. Tilmelding og betaling lige her senest søndag d. 10. maj.
Pakkeliste:
Sovepose + liggeunderlag, som du selv kan pakke sammen.
→Brug evt. et soveposeetui fra en større sovepose.
Tørklæde + uniform.
Skiftetøj + fodtøj efter vejret. Aftener og morgener kan være kølige. Husk evt. hue.
Tandbørste og andet toiletgrej i pose eller toilettaske.
Solcreme + kasket.
Nattøj (+ evt. sovedyr, hovedpude og noget at læse i).
Lommelygte / pandelampe.
Drikkedunk.
Spisegrej + viskestykke: dyb tallerken, gaffel, ske, kniv og kop.
Dolk (gælder kun, hvis du har knivbevis).
Vi glæder os til en hyggelig overnatning ved Spejderhuset!
Spejderhilsner fra lederne