Patruljehejk 27. - 29. November
I weekenden den 27. november til 29. november tager troppen på patruljehejk. Turen starter fredag eftermiddag og slutter søndag eftermiddag. Lørdag eftermiddag mødes begge patruljer på Kulsø Spejdercenter, men indtil da har de planlagt hejken selv.
En hejk er en vandretur hvor man overnatter udendørs undervejs, og medbringer alt sit grej i enten rygsæk eller trækvogn. Da vi blandt andet tager på patruljehejk for at øve os til sommerens vandretur, er det mest hensigtsmæssigt at bære grejet i en rygsæk.
Spejderen skal medbringe tøj og grej til at være udendørs hele weekenden, og overnatte i bivuak. Se eventuelt mere på troppens side på 1vejle.dk
Patruljen skal planlægge følgende:
Afrejse fra Vejle med offentlig transport
Overnatningssted fredag aften
Hejkrute fredag og lørdag, som ender ved Kulsø Spejdercenter
Madplan for fredag aften, lørdag morgen og lørdag frokost, samt snacks undervejs. Der købes ind for 100 kroner per spejder.
Tips og praktiske informationer.
Kulsø Spejdercenters adresse: Kulsøvej 19 7323 Give
En spejder med rygsæk går cirka 3 km i timen
Man kan finde spændende vandreruter og overnatningssteder på følgende sider: udinaturen.dk udeliv.vejle.dk
Offentlig trafik undersøges på rejseplanen.dk og busruter kan ses på https://sydtrafik.dk/koereplaner-og-trafikinfo/rute-og-zonekort
Slut: Vi er tilbage på Vejle Banegård søndag 12:55
Pris: 200 kroner
Tilmelding på hjemmesiden